Udlejet Mdl. leje..18.000,00 Ledig i 2 -3 år - Lejligheder
Ejendommen har egen P-plads i P-kælder, elevator og er omgivet af vand og smukt beliggende i grønne omgivelser – tæt ved Operaen og cykelbro over havnen således at man kan nå Kongens Nytorv og byens andre faciliteter på få minutter. Vandtaxi sejler med korte mellemrum til City på få minutter. Kun 15 minutters kørsel til lufthavnen.
Bygningen, der er tegnet af ”Vandkunsten”, blev i 2003 ombygget fra en rå produktionshal for marinens motortorpedobåde til lækre, eksklusive lejligheder med flot atriumgård, trappeanlæg, elevator og kajakpladser. Bygningsanlægget er bevaret således at man kan sejle ind i den indre kanal med sin kajak eller lille båd.
Der er ingen bopælspligt knyttet til denne lækre New Yorker inspireret, spændende lejlighed ( 2. sal), der er indrettet med stor entré med skabsvæg, et mindre soveværelse, stort, flot flisebadeværelse med rummelig bruseniche og vaskemaskine/tørretumbler tilsluttet. Rummeligt luksus køkken/alrum – her er højt til loftet og store glaspartier, så lejligheden fremstår meget lys og man får størst glæde af udsigten. Fra køkkenet udgang til lejlighedens store altan, hvor der er skøn udsigt til vand, smukke omgivelser og byens tårne. En trappe fører op til øverste etage, indrettet som åben, flot opholdsstue.
Nøgle info: 1437 København K – Galionsvej – Torpedohallen – Holmen
- Antal værs/m2: 3/100
- Mdl. leje: 18.000,-
- A conto varme: 238,-
- A conto vand: 706,-
- Internet: Gennem foreningen, kun kr. 25,- månedligt. Tilmelding, kr. 720,-.
- Lejeperiode: Ledig i 2-3 år
- Dyretilladelse: Nej
- P-plads: I P-kælder. P-plads inkluderet i lejen.
- Depotrum: Ja.
Note
Har du spørgsmål til boligen eller søger du noget andet, så er du altid velkommen til at kontakte os.